Sted:
Risskov
Fagområde:
Murer
Jobkode:
56758
Ansøgningsfrist:
12. juni 2026
Har du spørgsmål?
No data was found

(Murer)arbejdsmand søges til afrensning af murværk i Risskov- Opstart hurtigst muligt!

Vi søger et par friske og selvstændige folk til et byggeprojekt i Risskov, hvor hovedopgaven er afrensning af murværk efter endt opmuring. Det er et praktisk og fysisk job under åben himmel – så hvis du ikke er bange for vand, højder eller en regnbyge, så kan det her sagtens være noget for dig.

    Hverdagen som hjælpearbejder hos vores kunde

    Arbejdet består primært i afrensning af murværk ved brug af vand og svampe. Opgaverne udføres fra platforme og lifte, så du skal være tryg ved at arbejde i højden. Der kan også forekomme mindre nedbrydning af murværk enkelte steder, men størstedelen af tiden går med afrensning. Projektet er placeret i Risskov og forventes at vare cirka én måned, med mulighed for forlængelse, hvis der er mere arbejde.

      Hvad tilbyder vi dig?

      Du får et midlertidigt job på en byggeplads i Risskov med mulighed for forlængelse. Arbejdet foregår under ordnede forhold, og du bliver en del af et team, hvor man hjælper hinanden og får opgaverne løst ordentligt. Det er et job for dig, der trives med praktisk arbejde, kan lide at bruge kroppen og ikke lader dig slå ud af vejret.

        Hvem er du?

        Vi leder efter dig, der møder stabilt og tager ansvar for dit arbejde. Du behøver ikke være uddannet murer, men kendskab til murerarbejde er en fordel.

          Derudover forestiller vi os, at du:

          • Kan arbejde selvstændigt og tage fat
          • Har hænderne skruet rigtigt på
          • Ikke er bange for regn, vand og fysisk arbejde
          • Er pålidelig og klar på at give en hånd med

          Lyder det som noget for dig?

          Så søg stillingen via Jobnet hurtigst muligt. Vi kontakter relevante kandidater løbende og glæder os til at høre fra dig.

            Viktech tilbyder dig:

            • Som medarbejder får du faste rammer med én kontaktperson, der varetager din trivsel hos vores kunder og samtidig arbejder hårdt på, at du bliver tilbudt et nyt ansættelsesforløb, når ét projekt færdiggøres.
            • Muligheden for at få et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv bestemmer om du takker ja til de projekter vi tilbyder dig.
            • Dit eget kvalitetsværktøj samt arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr.
            • Løn til tiden hver 14. dag samt feriepenge, og som ansat er du omfattet af gældende overenskomst og har pension med tilhørende sundhedsforsikring.
            • Sociale arrangementer med dine kollegaer som f.eks. sommerfest og julefrokost m.m.

            Vi mangler dig og dine kompetencer

            Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Angiv gerne jobkoden i din henvendelse. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.

            Om Viktech

            Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.

            Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.

            Måske kunne du også være interesseret i disse job

            Der er lige nu ingen lignende jobs